Menu

1 Se og Høre, 1
Uge 1, 2011
af Rick Joyner.

Da dette er det første Ugen's Ord for 2011, vil vi begynde med at studere hvordan man kan kende Gud's stemme og de profetiske gaver, som Han har givet til Han's kirke, [menighed, Kristi legeme.]
Jeg ønsker at begynde at dele, hvad der kan være en af de mest frodige, produktive budskaber Gud's folk har fået.
Det spørgsmål jeg mere end noget andre bliver spurgt om er, hvad 11-11 betyder. Hvad enten de har set det gentagne gange på deres ure eller på andre måder, har mange mennesker fået det i årevis.
Nytårs dag blev 1/1/11 eller 11-11. Dette taler som regel om en ny chance, hvilket er budskabet i Esajas 11:11, fordi det er her at Gud loverat genoprette Israel som deres land for anden gang

Da Esajas modtog denne besked, var Israel ikke engang er blevet spredt rundt om på jorden og gen-indsamledet første gang. Da Jesus blev spurgt om tegnet på enden på denne tidsalder, var en af de ting Han sagde, at vi bør se, give agt på figentræet, Matt.24:32-33, som er et symbol for Israel.
Israel er et af de tydeligste profetiske budskaber, som profeter velovervejet overvåger. Israel er et barometer for menneskeheden. Det er i en evig tilstand af konflikt, både indenfor og udenfor. Dette har varet så længe, og de har ønsket fred så meget, at de endda selv har været villige til at opgive store dele af deres lille smule land i håb om at opnå fred. Men i stedet for at føre til fred, er det land de overgav blevet en base at angribe dem fra. Deres fred vil aldrig komme fra mennesket, kun fra Gud. Den gode nyhed er, at den vil komme fra Gud, som er det grundlæggende budskab i Esajas 11.

Fred vil aldrig komme ved at give det bort som Gud har tildelt os, men snarere at vi agter endnu mere på alt det Han har givet os, end fred med mennesker og ved at se Han's formål som endnu mere værdifuldt end livet. Det er tiden for at Israel blive podet tilbage på træet - Gud selv. Det er en begyndelse til at blive genforenet med landet, men det er mere vigtigt at genforenet med Herren.

Israel er et tegn på Guds trofasthed for Han's Ord. I Jeremias 31, erklærer Herren, at solen, månen, og det brusende af hav skulle forgå før Han's løfter til Israel skulle svigte, forgå. Mange mener, at disse nu er opfyldt for kirken, det "åndelig Israel." Dette er tilfældet for mange af dem, men det betyder ikke at det ophæves for det "naturlig Israel." Herren gør det klart i Hans Ord i en række skriftsteder, at det er for den fysiske sæd af Abraham. Apostlen Paulus hævdede også dette i sit mest vigtigste brev vedrørende den nye pagtsteologi, som vi læser i Romerbrevet, kapitlerne ni til elleve. Vi bliver advaret om i denne tekst, er det en stor fejltagelse at blive "arrogant overfor de naturlige grene" (se Rom 11:18).

Hovedbudskabet for den genforenede nation Israel er, at Gud er trofast mod Han's Ord. Han forbliver trofast selv om vi er utro, og i Han's trofasthed vil Han give os en ny chance. Hele kapitel i Esajas 11 handler om at genoprette verden til det paradis det oprindeligt blev skabt til at være, en ny chance for hele jorden - genforeningen af Israel "anden gang" er et tegn på, at dette er nær. Gud's rige, som Gud's folk har bedt om at komme siden Jesus vandrede på jorden, er nær.

Det er et år til at genvinde det tabte, for mange løfter, at komme til at indtræffe, og for de frafaldne at blive bragt tilbage. Det begynder med bøn, forbøn, og ofte faste. Da Daniel første gang læste Jeremias profeti, at Israel skulle være i fangenskab i 70 år, begyndte han ikke bare at glæde sig over at det nu var tiden til at vende tilbage, men han begyndte at faste og bede for at Gud's Ord skulle opfyldes.

Hvorfor har Gud's løfter brug for forbøn for at blive opfyldt? Som vi bliver fortalt i Salme 115:16, "Himlen er Herrens, men jorden har Han givet til menneskene børn." Herren uddelegerede autoritet, myndighed over jorden til mennesket, hvilket er grunden til Han ikke vil gøre nogenting på jorden, førend vi beder Ham om det. Dette er også grunden til at Jesus blev et menneske for at blive mellemmand, og medens Han var her på jorden, henviste Han altid til sig selv som Menneskesønnen. Han var og er Guds Søn, men Han kom her til for at være et menneske for at genvinde, hvad mennesket havde mistet.

Derfor, når vi ved, at det er tid for Guds løfter skal opfyldes, er vi nødt til at fylde himlen med bøn og faste, være forbedere i enhed, harmoni, enighed med Jesus, som vi har fået at vide "altid lever i forbøn" (se Hebr 7:25). Han er Præst for evigt, ifølge Melkisedeks standard, og vi er præster i den samme standard. Af denne grund vil en af de primære budskaber og gerninger blandt Han's folk være at genoprette præstedømmet, til hvilket vi alle er kaldt til.
Uge 2

OP